Skip to content

Burkina Faso

BØRNEfonden og YouGov har indgået et fast samarbejde om både støtte af sponsorbørn og samtidig opbygningen af lokalsamfundet. Opbygning af lokalsamfundet betyder, at vi finansierer helt konkrete projekter, der kan være til gavn for den lokale befolkning. Det kan være skoler, brønde, sanitære installationer med videre.

Vores første projekt er renoveringen af en gammel og opbygning af en ny føde- og sundhedsklinik i området Zigla-Koulpélé, ca. 170 kilometer fra Ouagadougou (hovedstaden i Burkina Faso). Vi sponsorer udstyr, senge og madrasser og solcelle-udstyr.

Solcellerne vil forsyne klinikken med elektricitet, således der også kan ydes behandling om natten. Dette foregår i dag i lyset fra fakler, og dermed vil arbejdsforholdene for klinikkens stab blive væsentligt forbedret. Generelt vil projektet være til hjælp for mere end 8.000 mennesker i nærområdet.

På billedet her til højre ses klinikbygningerne. Den venstre bygning skal fungere som sundhedsklinik, mens bygningen til højre i billedet er fødeklinikken.

Sundhedsklinikken giver mulighed for en hurtigere lokal behandling af meningitis, mæslinger og skoldkopper, ligesom området gennem regnsæsonen (juni til oktober) er stærkt plaget af malaria. Lokalbefolkningen vil med det nye sundshedscenter ikke længere skulle rejse langt for at få den nødvendige medicin og behandling.

Når projektet er færdigt, vil det renoverede og nybyggede center blive givet tilbage til lokalbefolkningen, der også selv vil blive ansvarlige for klinikkens driftt og vedligeholdelse.

Du kan også bidrage til projektet eller de 5 sponsorbørn, blot ved at blive panelmedlem og svare på spørgsmål.

Dine optjente point kan give børn den nødvendige behandling og uddannelse.

dyerware.com